Nyhedsbrev Sommer 2024
Kære Medlemmer
Hermed et kort nyhedsbrev om hvad der sker i foreningen, idet vi har tilføjet nogle flere muligheder.
Internet:
Vi har officielt nu lanceret et endnu hurtigere internet produkt, nemlig 2500/2500Mbit til kr 349 om måneden.
Dette produkt er til dem der virkelig vil have fuld smæk på internettet, men også et produkt der kræver meget af dit eget udstyr, så det er ikke et produkt som alle vil kunne have glæde af.
Af samme årsag så vil i hvis i bestiller det, blive kontaktet af kundeservice, for lige at være sikre på at medlemmerne virkelig har brug for det, og også at deres udstyr kan håndtere disse hastigheder
Vi har valgt at lancere produktet, da vi gerne vil være i front med de nyeste teknologier, og de teknologier som kommer fremadrettet.
Som altid er det fuldstændig frivilligt om i vil benytte det eller ej.
Sundbynet Mobil & Fastnet
Fra idag har vi lanceret vores eget telefonselskab Sundbynet Mobil, hvor vi både kan tilbyde Mobil og Fastnet telefoni, for dem som ønsker det.
Det har vi gjort fordi vi har en del medlemmer der har efterspurgt især mobilabonnementer fordi flere gerne vil samle alle deres abonnementer hos os.
Vi har derfor oprettet vores eget telefonselskab, og bruger TDC´s 5G netværk som operatør men i vores eget navn.
Vi har lavet 3 forskellige mobilabonnementer og 2 fastnet abonnementer, som som altid er helt frivillige om i vil benytte.
Der er formentlig nogen der vil kunne købe produkter billigere, eller har andre behov, men for os har det været vigtigt at det hele kører hos os samlet, og at vi kan tilbyde en samlet regning til medlemmerne, samt at sikre et godt og stabilt mobilnetværk, og derfor har vi valgt TDC´s netværk.
Håber i vil tage godt imod de nye tiltag
Til sidst vil jeg bare ønske jer alle en fantastisk sommer
Med venlig hilsen
Carsten Larsen
Sundbynet.dk
|