Nyhedsbrev sommer 2023

 

Kære medlemmer

 

Hermed et kort nyhedsbrev om hvad der sker i foreningen aktuelt, samt kommende aktiviteter.

 

Nye foreninger:

Her i løbet af de sidste par måneder, har vi koblet tre nye foreninger på med sammenlagt cirka 600 lejligheder.

 

I april måned koblede vi FFB Søndermarken med 450 lejligheder på, det er en af de større foreninger som vi har tilsluttet uden for Amager.

 

Vi har lige underskrevet med Olufsgården i Kastrup, som har 420 lejligheder hvor vi skal begynde at levere fra april 2024.

 

Der er stadig flere der er interesseret i at komme med i foreningen, så det er jo positivt.


Nyt tiltag på Internet

 

Da flere andre udbydere er begyndt at tilbyde kollektive aftaler på internet til gengæld for en reduceret pris, ønsker vi også at kunne tilbyde dette. Det er selvfølgelig fuldstændigt frivilligt, og kræver at generalforsamlingerne i de respektive boligforeninger ønsker og godkender dette.

 

I dag har vi følgende abonnementer:

 

200/200mbit til 100 kr. om måneden (frivillig tilmelding)

1000/1000mbit til 200 kr. om måneden (frivillig tilmelding)

 

Fremadrettet vil nye og gamle foreninger kunne tilbyde at jeres beboere kollektivt kan få dette abonnement.

 

1000/1000mbit til 115 kr. om måneden (kollektiv tilmelding).

 

Det er ikke sikkert at det er interessant, men vi synes det er godt at have flere forskellige muligheder for medlemmerne.

 

Ønsker nuværende foreninger at høre mere om dette, så kontakt os venligst.

 

 

Nye tiltag på TV siden

 

I dag har vi vores eget TV-system inklusiv Sundbynet Play (Playmaker) og det bliver der ikke lavet om på.

 

Men vi har fået en mulighed for at tilbyde vores medlemmer Allente Streaming TV til en reduceret pris.

Dette er selvfølgelig også fuldstændig frivilligt.

 

Allente Stream TV har to pakker, begge med Viaplay indbygget, samt mulighed for at tilkøbe HBO Max og SkyShowtime.

 

Det er vigtigt at pointere at Allente Streaming TV kun kører på internettet, og det kræver at man har et internet abonnement hos Sundbynet for at kunne få den reducerede pris.

 

Allente Streaming TV har også kun et begrænset arkiv, og kan ikke optage, der er dog mulighed for at pause udsendelser samt starte forfra.

 

Allente Streaming TV kan køre via Apple TV, Google TV, Chromecast og Smart tv (Samsung samt Android).

 

Der er enkelte der har forespurgt på kanalen "See" som er en kanal med meget sport, den har vi ikke haft rettigheder til i vores eget system, men denne kanal er med i Allente TV Streaming pakken, hvis I tager premium pakken.

 

Som sagt er det fuldstændig frivilligt, og kun et tilbud, men for nogle vil det kunne være en fordel at købe det via Sundbynet, det bestemmer I selv.

 

Det er vigtigt at pointere at der er seks måneders binding hos Allente.

 

Se priser og kanaler på dette link

 

https://sundbynet.dk/pdf/allente-tv.pdf

 

Nye tiltag på telefoni siden

 

Der har længe været et ønske om at kunne levere fastnet og mobil-telefoni i Sundbynet, da mange ønsker en samlet regning på alle deres abonnementer.

 

Derfor er vi gået i gang med at få dette op at køre, og forventer at kunne starte Sundbynet Mobil & Telefoni fra efteråret 2023

 

Prisen og sammensætninger af pakker mm. er vi ved at forhandle, vi vil sende et separat nyhedsbrev ud når vi kender det.

 

Det er ikke sikkert at der er det store at spare, men det handler om at kunne tilbyde alle produkter samlet hos os.

 

God sommer

 

 

Til sidst, vil jeg blot ønske jer alle en fantastisk sommer på vegne af alle fra bestyrelsen

 

Med venlig hilsen

 

Carsten Larsen

Formand Sundbynet.dk

 

 

 

facebook 
Afmeld nyhedsbrev   |   Vis i browser
Sundbynet
Amagerbrogade 167
Copyright 2022 sundbynet.dk