Historien bag Sundbynet
Sundbynet er en non-profit internetforening, hvor formålet med foreningen er at sikre de tilmeldte boligforeninger’s medlemmer lynhurtigt, stabilt og billigt internet & tv, med en tilhørende kundeservice som du ikke ser andre steder.
Sundbynet’s målsætning er at samle boligforeninger og dermed kunne udbyde tjenester og service som du ikke ser andre steder, og samtidig til en pris der ikke kan sammenlignes.
Det hele startede i løbet af sommeren 2000 hvor nogle enkelte beboere i foreningen koblede sig sammen i et lille netværk og delte en ADSL forbindelse.
I løbet af efteråret 2000 bredte rygterne sig i gården, der var flere interesserede i at udbygge dette netværk til at gælde hele karéen, hvorefter vi blev enige om at sætte sedler op i alle opgange for at se hvor stor interessen var for dette.
Til at starte med kom der ca. 25 beboere, og vi blev enige om at starte udbygningen af nettet i Januar 2001.
I Maj 2001 stiftede vi ” Internetforeningen Sundbynet “. Løbende igennem året kom der flere og flere medlemmer til, og ved udgangen af 2001 var vi 45 medlemmer.
Så gik det slag i slag, vi havde nu kapital til at indkøbe telefoncentral, og i 2008 fik vi vores egen første tv hovedstation, så vi nu kunne distribuere tv til vores medlemmer digitalt og analogt.
Vi er idag pr. 2021 ca 7500 medlemmer fordelt på 100 foreninger.
Bestyrelsen arbejder utrætteligt på at give vores medlemmer en solid og stabil pakke bestående af tv og internet til fordelagtige priser, du ikke ser andre steder.
Bestyrelsen består af følgende personer:
- Carsten Larsen – Formand
- Tim Petersen – Næstformand
- Finn Hansen – Kasserer
- Jesper Brøchner – Bestyrelsesmedlem
- Nick Vestphael – Bestyrelsesmedlem